

Bryllups fotografering.
Billeder der føles som jeres dag.

Glem alt om akavede poseringer og kunstige øjeblikke.
"Jamen vi ved ikke hvordan vi poserer" Trust me, I get it. Mange af mine brudepar har aldrig været til professionel fotograf før. Og det er intet problem. Jeg skal nok få jer til at slappe af, guide jer der hvor der er behov, så vi få billeder, hvor i kigger hinanden i øjnene, griner og fjoller og nyder et øjeblik sammen.
Hvem er fotografen bag kameraet?
Jeg hedder Camilla.
Jeg er fotograf, uddannet pædagog og ret stor tilhænger af, at mennesker får lov til at være mennesker foran mit kamera.
Jeg har selv været brud, så jeg ved også, at en bryllupsdag kan rumme både sommerfugle, forventninger, tidsplaner, familie, praktiske detaljer og cirka 700 ting, man pludselig kan begynde at tænke over.
Min opgave er ikke at blive én af dem. Jeg vil være den rolige person i baggrunden, som har styr på mit - og som I kan slappe af sammen med.
Jeg fotograferer ikke bryllupper for at skabe den perfekte version af dagen. Jeg fotograferer dem, fordi den virkelige version er langt mere interessant.


Jeg vil ikke skabe jeres bryllupsdag - jeg vil dokumentere den.
Selvfølgelig guider jeg jer under portrætterne med poseringer så i ligner nogle der har helt styr på hvad i laver.
Men resten af dagen?
Der er jeg gerne fluen på væggen.
Jeg arbejder roligt, og dokumentarisk.
Mit mål er at i kan se på billederne bagefter og huske præcis hvordan det føltes.
.jpg)

Og ja... Børnene har også en plads denne dag.
Jeg er uddannet pædagog, og faktisk begyndte mit liv som fotograf med at fotografere børn.
Så er der børn til stede, vil det falde mig helt naturligt også at dokumentere dem på jeres dag.
Jeg poserer dem ikke, men fanger øjeblikke hvor de er børn som børn er.



